Hvad betyder hjerneaktivitet?
For at besvare dette spørgsmål bør vi først slå fast, hvad hjernen egentlig er. Hjernen er den del af centralnervesystemet, der er placeret i hovedet – det gælder i hvert fald for hvirveldyr, herunder også mennesker. Ifølge den nuværende viden styres det meste i den menneskelige krop fra hjernen. Dette sker gennem stærkt forbundne neuroner eller nerveceller. At tænke, sanse, føle, handle, bevæge sig, reagere osv. er forenklet sagt impulser, der finder sted mellem disse neuroner, og informationer, der videregives.
Da en menneskelig hjerne består af cirka 100 milliarder neuroner, finder der en livlig kommunikation sted, som man kalder hjerneaktivitet. Informationer suser altså hele tiden frem og tilbage i hjernen. Selv når vi sover, finder der en forbløffende hjerneaktivitet sted. Forskere kan gøre denne aktivitet synlig ved hjælp af et EEG (elektroencefalografi). Her måles og registreres spændingsudsvingene i hjernen.
Hvordan måler man hjerneaktivitet?
For at kunne måle hjerneaktivitet ved hjælp af et EEG, placerer en videnskabsmand, en forsker eller en læge – afhængigt af årsagen til undersøgelsen – elektroder på forsøgspersonens hoved (enkeltvis eller som en hætte). De spændingsudsving, der opstår i hjernen eller mellem neuronerne under forskellige tilstande og aktiviteter, fører også til spændingsforskelle på hovedbunden og dermed mellem elektroderne. Hyppigheden og intensiteten af disse spændingsudsving kan visualiseres som kurver på en computerskærm.
Hvorfor måler man hjerneaktivitet?
Hjerneaktivitet måles af mange forskellige årsager: af generelle forskningsmæssige årsager, af medicinske årsager som f.eks. mistanke om sygdom, men også for at forstå søvnforstyrrelser, som kan undersøges bedre ved hjælp af en måling. Afhængigt af resultaterne af et EEG kan det give mening at udføre yderligere undersøgelser med en såkaldt funktionel magnetisk resonansskanning (fMRI). Der er her tale om en skanning af hjernen eller dele af hjernen.
Den funktionelle magnetiske resonansskanning anvendes oftere ved undersøgelser af gentagne stimuli. En gentagen stimulus betyder, at forsøgspersoner reagerer på bestemte tilstande eller løser visse opgaver og skal udføre handlinger ved et foruddefineret resultat (f.eks. "Tryk på tast A, når du ser objekt B"). De registrerede data kan sammenlignes med resultater fra en anden opgave eller data fra en hvilefase, hvor der ikke skal løses opgaver.
Hjerneaktivitet har også meget at gøre med en god blodgennemstrømning i hjernen. Hvis en krop eller en hjerne er aktiv, kan det have en positiv effekt på hjernens blodgennemstrømning. På den måde kan man ved hjælp af måling af hjerneaktiviteten fastslå, hvordan det står til med blodgennemstrømningen og hjernens mentale formåen. Hvis hjernen får god blodforsyning, fører det også til spændingsændringer mellem neuronerne, hvilket kan måles med et EEG. Ligeledes kan hjerneskanningen meget tydeligt vise, hvilke hjerneområder der får mere eller mindre blod i hvile- eller aktivitetsfaser.
Bevægelse og hjerneaktivitet
Det er under alle omstændigheder fastslået, at bevægelse understøtter hjerneaktiviteten positivt. I forbindelse med flere studier og undersøgelser er det blevet fastslået, at dynamisk eller aktiv siddestilling – som for eksempel på en Aeris Swopper – fremmer en bedre blodgennemstrømning til hjernen med det resultat, at hjerneaktiviteten øges. Dette resulterer i en bedre koncentrationsevne og ydeevne.
