De vigtigste pointer fra interviewet med Dr. Dieter Breithecker:
- (Ryg)smerter er et "tidligt advarselssystem" – de viser, at noget er galt, og opfordrer til handling.
- Børn kan ikke sidde stille i 3 minutter, voksne i højst 20.
- Autarke (ubevidste, selvorganiserede) bevægelser (når man taler, sover, sidder osv.) må ikke begrænses.
- At være doven er naturligt og var tidligere energimæssigt fornuftigt – i dag er det kun brugbart midlertidigt.
- Selv når man sidder, gør dosen giften. Og kvaliteten af det at sidde.
- Passivt-statisk siddestilling gør én syg: diabetes, depression, slidgigt, kræft, demens, iskiassmerter...
- Inaktivitet er den centrale risikofaktor.
- Det skal lykkes os at integrere bevægelse i hverdagen.
- Vi bør højst sidde ned i seks timer om dagen og stå og gå mere resten af tiden.
- Når vi sidder, bør vi benytte siddefunktioner af høj kvalitet.
- Siddefunktioner af høj kvalitet tillader spontane, behovstilpassede positionsændringer.
- Dynamisk siddestilling er mere end den bevægelse, som en synkronmekanisme tilbyder.
- Det vigtige ved at sidde er en frit flydende, tredimensionel sædeoverfladefunktion, der muliggør variable siddestillinger i alle retninger.
- Aeris Swopper er bedre egnet end enhver kontorstol, der kun har en synkronmekanisme.
- Der er ingen grund til, at Aeris Swopper kun bør bruges som en sekundær stol. Tværtimod: Aeris 3D-funktionen garanterer de vigtige, autonome mikro- og makrobevægelser "indefra og ud". Det gør, at vi forbliver fysisk og mentalt mere vågne.
Sidde indtil doktoren kommer?
En hurtig søgning på Google – og man har det passende svar på næsten alle spørgsmål. Internettet ser ud til at vide alt – men naturligvis florerer der også adskillige rygter på nettet. Mange, der interesserer sig for sund aktiv-siddestilling, støder gang på gang på ét bestemt rygte: at 3D-aktivstolen Swopper fra Aeris nok er fantastisk, muliggør en masse bevægelse og gør ryggen mærkbart godt – men at den kun er egnet som "sekundær stol" og ikke til længere tids siddestilling.
I praksis lever man stik modsat. Dette bekræftes også af en undersøgelse foretaget af Aeris i 2012 blandt 1.207 Aeris Swopper-ejere. 65 procent angav, at de overvejende sidder på deres Aeris Swopper og ikke bruger nogen anden kontorstol samtidig. Egentlig behøver enhver blot at følge sin mavefornemmelse for at vide, hvor længe man ønsker at "swoppe". Enhver bevægelse tæller. Hvis det føles godt, behøver man ikke stoppe efter to eller fire timer.
Ikke desto mindre ville vi hos Aeris spørge en ekspert til råds om, hvordan det forholder sig med det lange siddearbejde og Aeris Swopper, og hvor usundt stiv siddestilling egentlig er. Vi fik svar fra bevægelsesforskeren Dr. Dieter Breithecker, bestyrelsesformand for Bundesarbeitsgemeinschaft für Haltungs- und Bewegungsförderung e.V. i Wiesbaden (BAG).
Aeris: Kære Dr. Breithecker, 80 procent af vores vågne tid er i dag præget af at sidde. Alle gør det – altid, overalt og helt automatisk. For det meste tænker ingen over det – før der sker noget. Før rygsmerter og spændinger bliver så massive, at man bliver tvunget til at gøre noget. Sidde indtil doktoren kommer – er det nødvendigt, eller kan man gøre noget for, at det ikke går så vidt?
Dr. Breithecker: Som udgangspunkt er det en fordel for os, når ryggen sender smertesignaler. For derved bliver vi mærkbart bevidste om, at vi er nødt til at handle. Det ville naturligvis være bedre, hvis vi slet ikke lod det komme så vidt. For ud fra et udviklingsfysiologisk synspunkt er vi ikke skabt til at forblive i den samme position i længere tid. Regelmæssige positionsændringer og alsidig bevægelse – ikke nødvendigvis sport og fitness – er uundværlige for plejen af vores arvemasse, altså for kvaliteten af alle de fysiske og mentale funktioner, vi har erhvervet gennem udviklingshistorien. Årsagen: Enhver muskelaktivitet udløser komplekse virkningsmekanismer i vores biologiske system. Udover en øget blodgennemstrømning frigives der især mange forskellige molekylære budbringere (enzymer, hormoner og proteiner), som påvirker vores stofskiftefunktioner positivt.
Aeris: Hvornår starter "mangel på bevægelse" egentlig? Kroppen er jo også i ro om natten.
Dr. Breithecker: Det afhænger af mange faktorer, såsom alder eller det enkelte behov for forsyning til vores biologiske funktioner. Førskole- og skolebørn kan for eksempel på grund af deres højfølsomme modningsprocesser i gennemsnit ikke sidde stille i tre minutter. Voksne har ved stillesiddende arbejde brug for en markant positionsændring senest efter ca. 20 minutter. Hvis vi holder et engageret foredrag, ledsages dette af spontane bevægelser, alt efter mentale eller følelsesmæssige behov. Disse autonome bevægelser er vi for det meste ubevidste om, for de er selvorganiserede (indefra og ud) for at opretholde et fysisk og mentalt velvære. De har intet med sport eller fysisk fitness at gøre. Selv når vi sover, skifter vi kropsstilling omkring 40 til 60 gange. Et sundt liv består af bevægelse. Den er det adækvate svar på et fysisk og mentalt forsyningsbehov. Stilstand betyder underforsyning – og i sidste ende død.
Man kan hurtigt konstatere det selv med en simpel øvelse. Man stiller sig helt afslappet op. Hvis man derefter lukker øjnene, kan man mærke det: Man svajer altid autonomt, altså ikke viljestyret, omkring sit tyngdepunkt. Det samme gælder, når vi sidder afslappet i teatret eller til en koncert. Efter et par minutter begynder vi at lægge det ene ben over det andet og derefter skifte, vi rykker lidt frem og tilbage... Hvis disse selvorganiserede processer begrænses, fører det til fysisk og mentalt forfald.
Aeris: Hvordan kunne det komme dertil, at mennesket i dag lever i en verden, der er så præget af at sidde, at det næsten permanent skader sig selv?
Dr. Breithecker: Vores daglige aktiviteter har ændret sig, og dermed også vores omgivelser. Lærings- og arbejdsrum er for det meste forsynet med stole, og så udlever mennesket det, som disse indretninger afspejler: Han sidder og skåner sig selv. Det ligger i hans natur, for han er gennem evolutionen trænet til at være sparsom med energiforbruget, indtil sulten igen driver ham til den fysisk krævende jagt. Da vi i dag ikke længere behøver at jage for at overleve, mangler vi disse fysiske krav, og det konstante siddearbejde bliver en truende fare for vores fysiske og mentale funktioner. Selvom det at sidde i dag bliver stærkt stemplet af overskrifter som "siddestilling er den nye rygning" eller "at sidde gør én dum", så gælder det som altid: Dosen gør giften, det vil sige siddetiden eller også kvaliteten af siddefunktionen.
Aeris: Er disse erkendelser nye?
Dr. Breithecker: Erkendelserne er blevet udvidet i de senere år på grund af studieresultater, især hvad angår omfanget af det konstante siddearbejde for vores helbred og kvaliteten af siddeadfærd. Hvor emnet for år tilbage næsten udelukkende var fokuseret på at undgå rygproblemer gennem en ortopædisk-biomekanisk ideel siddeadfærd, går erkendelserne og anbefalingerne i dag langt ud over det. De orienterer sig mod hele mennesket som en psykosomatisk enhed. Passiv-statisk siddeadfærd har negative og sygdomsfremkaldende virkninger på alle fysisk-mentale funktioner og er blandt andet ansvarlig for fedtstofskifteforstyrrelser (herunder diabetes II), depression, demens og endda visse kræftformer.
Aeris: Er det at sidde altså reelt en af de største sundhedsrisici i moderne tid?
Dr. Breithecker: Med forbehold, ja. Men som allerede nævnt spiller varigheden og måden, vi sidder på, en væsentlig rolle. Den centrale risikofaktor er inaktivitet. Det skal lykkes os at integrere bevægelse i hverdagen. Derfor bør vi – fordelt over dagen – begrænse tiden, hvor vi sidder, til maksimalt seks timer og samtidig undgå statisk-passiv siddestilling i længere tid. Resten af vores vågne tid bør vi hellere stå op eller bevæge os mere rundt i rummet.
Aeris: De længste tider, man sidder ned, er på kontoret. Op til 80 % af dagen er en kontorarbejder "truet" af at sidde. Kontorstolsindustrien reagerer i stigende grad på det med forskellige koncepter for "dynamisk siddestilling". Hvad er det vigtigste her, set fra dit synspunkt?
Dr. Breithecker: Grundlæggende kræver den aktuelle viden mere bevægelse, der bliver integreret i hverdagen. I detaljen betyder det kvalitativt, at vi har brug for forbedrede siddefunktioner, der tillader spontane, siddedynamiske positionsændringer, og kvantitativt, at vi reducerer siddetiden markant til fordel for at stå op og bevæge os i rummet.
Markedsføringen af "dynamisk siddestilling" bruges i mellemtiden meget inflationært og er dermed blevet udvandet. Selv en helt almindelig synkronmekanisme bliver markedsført med dette slogan. Men dynamisk siddestilling kræver mere og bør muliggøre en øget variation af holdningsdynamiske forandringer, mens man sidder. Målet bør være en autonom, kompleks siddeadfærd. Komplekse og dermed fysiologiske måder at sidde på kan dog ikke anbefales eller formidles! De skal kunne organisere sig selv spontant og intuitivt ud fra individuelle behov i form af mikro- og makrobevægelser. Indefra og ud. For at muliggøre en kompleks siddeadfærd kræves der specielle stolefunktioner. Kernen i dette er en frit flydende, tredimensionel (3D) sædeoverfladefunktion, der er løsrevet fra synkronmekanikken, og som muliggør variable siddevariationer i rummets tre dimensioner.
Aeris: Aeris-stolene med 3D-teknologi – Swopper, Swoppster og 3Dee – tilbyder ikke bare mest bevægelse, hvilket studier beviser – men også den mest naturlige. Og det takket være den store hoftebevægelighed, som kommer tættest på menneskets naturlige bevægelsesmønster. Aeris-stolene tilpasser sig mennesket, ikke omvendt. De følger med spontane og intuitive, autonome holdningsskift og hindrer dem ikke, men kræver og fremmer dem endda. Det er det unikke ved dem, og det er derfor, de er verdenskendt, prisbelønnet og anbefalet.
Nogle gange påstås det, at man maksimalt kan sidde to timer om dagen på denne måde, og at Aeris Swopper derfor højst bør ses som en sekundær stol, og at en konventionel kontorstol er strengt nødvendig som hovedstol. Kan det ergonomisk begrundes på nogen måde?
Dr. Breithecker: Det er, som allerede nævnt, dosen, der afgør – altså varigheden af siddestillingen. Og det er naturligvis de individuelle behov, der bør være i centrum. Grundlæggende er det ikke "artsrelevant" at sidde i timevis – selv med de bedste siddefunktioner – og det bør, som nævnt, afbrydes hyppigere. Hvorfor der derfor kan opstå påstande om, at Aeris Swopper kun bør bruges som en sekundær stol, forstår jeg ikke, især da den – for alle dem, der føler sig bedre tilpas med det – også kan bruges med ryglæn.
Aeris Swopper er under alle omstændigheder bedre egnet end enhver kontorstol, der kun har en synkronmekanisme. Netop det at sidde med den specielle 3D-funktion fra Aeris og det derved "frigjorte" bækken garanterer både variable mikro- og makrobevægelser. Dette muliggør igen rytmiske spændings- og afspændingsskift for de fysiologiske strukturer, der er involveret i siddestillingen. Denne ubevidste og selvorganiserede siddeadfærd udløser et komplekst samspil mellem det sensoriske (proprioceptive), neuronale og muskulære system. Det gør, at vi forbliver mere alerter (vågne) fysisk og mentalt.
For at organisere den fysiologiske kropsholdning, mens man sidder – analogt til at stå frit – er det uundværligt at opretholde disse kontrolkredsløb, som vi udfører mange gange i sekundet automatisk og ufrivilligt. Det er også grunden til, at BAG i 2013 tildelte Aeris-konceptet med 3D-teknologi prisen som "særligt bevægende".
